Opdateret den 10. april 2015

Ikke bare en EU jordekspert kan se på earth googleearth.com og forstå at jorden er stærkt forurenet af tungmetaller og fornemme sig at grundvandet er fuldstændig ødelagt i regionen Campania i Italien. Fra lossepladsers jord fordamper biogas. Alligevel fortsatte den italienske ekstraordinære affaldskommisær dengang at lade som om ingenting, ved at beslutte et statsdekret gyldigt kun i campaniaregionen også selvom nogle ansvarlige italienske medierne (RAI TRE - RAI NEWS 24 - laterradeifuochi.it) beviste at forurening foregik i mange stedet i Italiens land. Det skulle være nødvendigt at EU stoppede med at bruge penge på italienskeaffaldsprojekter. Jord og grundvand fra det gamle, ulovlit og nye lossepladser er det som skulle renses. Hvis EU ville være en ansvarlig union skulle de i stedet at køre sag mod Italien og dermed at sikre vores sundhed og miljø.
Der var en statsdekret kun gyldigt i Campania.
Den forurening forsatte uden at ingen politikere blande sig i ved at beslutte en lov gyldt i alle italien som vil straffe hvem brænding giftig affald og forurenering luften, vandet, jorden. Det vidste vi indtil den 2013.

Da den 2013 var lige ved at slutte kom ud at:

En Mafias boss fra en camorrasklan af Napoli (Carmine Schiavone) har talte i højesteretten i 1997 at den berlusconis brør kaldet Paolo har noget at gøre for at have solgt industriel-affald til "Stakeholdere" (rolen af "stakeholder" er bredt beskrevet i dokumentariet) i Napoli og i 4 nord Italien Region.
Artiklen fra business.dk.
Alt blev bragt, som sædvanlig, til tavshed dengang fra den aktuælle italiensk Republikens præsident Giorgio Napolitano indenrigsminister fra 1996 til 1998.
Også italiensk avisen "il fatto" skrev noget HER


I 2013 startede italiensk politiet og carabinieri-korpset at finde ud der også i NordItalien er blevet begravet industrielle affald i Regioner Lazio, Emilia Romagna, Lombardia og Piemonte. Der skulle have haft behandlet på en helt anden måde.

Den 5. Februar 2014 den nye italiensk regering, endelig uden Berlusconi, har vedtagt en nye lov om, hvem der brænder affaldet er en forbrydelse. Italiensk regeringen besluttede at der, i denne områder i regionen Campania, vil komme mange soldater for at kontrollere at loven blev respekteret.

Der vil tages 100 år til at rense alle denne område fra industri-affald. Det tager lang tid for landindvinding. Imellemtiden har mange person nu fået kræft og mange barn er i gang til at dø som fluer pga. kræft. Ingen avis taler og skriver om det. Man skal kunne gå der at besøge de forskællige hospitaler for få viden om hvor mange personer er der fordi de har kræft.

Tingene vil ikke endnu skifte sig, fordi at få tilladelsen og pengene fra EU for at rense de områder vil der være de samme virksomheder som har forurenet alt for mange og mange år og vil der være stadig komplottet mellem mafiaen, camorraen og den italienske regering... Italiensk Staten er ikke endnu der, der er stadig et stor flertal på italienske regering som kan god lide at være der i parlament, kun fordi kan man få der penge og magt... og de har ikke lyst til at skifte deres mentalitet og indstillingen eller at træde måske tilbage.

Bestil dokumentarfilm Bålenesland i Hight Definition. Det er gratis.

Dokumentar Temps Présent - Voir Naples et pourrir. Lavet af TSR paa fransk. Denne dokumentariet findes ikke mere, sidste kontroli den 10. februar 2014.

Roberto Saviano i RTVE.es paa spansk


Epilog

Da Campanias regionen gik i det sidste stort affaldskrise var Romano Prodi italienske regeringsleder.

Se Naples waste menagement issue fra wikipedia

Dengang truede EU Italien med et osteforbud og italienerne skulle dokumentere, at mozzarella ikke indeholdt for meget dioxin. Ellers forbød EU den hvide ost.

Artiklen fra Politiken 27. mar 2008

Artiklen fra Politiken 26. mar 2008

Artiklen fra BT 13.Januar.2008

Så den italienske regeringsleder ændrede sig til Silvio Berlusconi igen.
Kræftfremkaldende dioxin i bøffelmælk - der bruges til mozzarellaproduktion - eksisterede ikke mere og affaldkrisen var slut.

Artiklen fra Berlingske 21. maj 2008

Artiklen fra Repubblica 18. july 2008

Jo husholdningsaffald er måske forsvundet, men kun fra de riges gader i Napoli, så forureningsproblemerne er her stadig i dag i 2014.
Der er stadig giftigt affald ophobet tæt på alle markerne, og både Napoli og Caserta provinserne er stadig hårdt ramt af ulovlig handel med affald og det giftige affald brænder stadig i gaderne.
Mens du læser denne side forurener bålet og den kulsorte røg hver eneste kvadratcentimeter af omgivelserne med DIOXIN og på grunde, der støder op til de ulovlige lossepladser dyrkes de frugter og grønsager som også bliver eksporteret bl.a. til Skandinavien, og køer, og får græsser stadig sammen steder.

Du kan ikke føle dig sikker.
Derfor kæmper mange unge frivillige mod denne udpining af deres land, som nu kaldes la terra dei fuochi (the land of fire) og har gennem 6 måneder dag for dag optaget hvad der sker. Og dem forsætter stadig.

Se link til the land of fire for nye optagelser fra Campaniaregionen.

Se brevet på engelsk sendet til og pubblikeret på Beppe Grillos Blog

Læs den sidste artikle på engelsk pubblikeret på Beppe Grillos Blog den 22.februar 2009

Optagelserne beviser at alt hvad Roberto Saviano har skrevet om stadig foregår og Italiens politikere må bære skylden, fordi de intet har formået at gøre i de sidste 30 år, for at inddæmme disse ulovligheder, som har konsekvenser langt ud over landets grænser.

En af den foerste video optagelser på englesk 8. okt. 2008
video optagelser på italiensk 10. apr. 2009
Fra RAI 3 på italiensk - 11. okt. 2009

Derfor bør Danmark og EU stoppe importen af fødevarer fra Italien, hvor forureningen stadig pågår uhindret.
Eller fødevaremyndighederne i de lande som importerer fødevarer fra Italien bør forstærke deres kontrol og analyse af dets produkter, således at vi forbrugere kan være sikre på at købe sund mad.


Tænk på det næste gang du får lyst til en god pizza med ægte mozzarella!

Tænk på det næste gang du købe et hvem som helst italiensk fødevarer uden at danske fædevaremyndighederne har forstærket deres kontrol.

Al forurenet jord i Campania regionen skal renses, ligesom mange andre steder i Italien. (Se stederne i de følgende afsnit af Roberto Savianos bog om Camorraen i Napoli) Selvom EU har advaret Italien og har givet penge til at rydde op i affaldsproblemerne, eksisterer der stadig ikke en plan for, hvordan man har tænkt sig at rense de forurenede marker, hvor der stadig dyrkes frugt og grønsager. Og at rense grundvandet hvor i gamle lossepladser er almindelige og giftid affald blevet smidet i nedgravede huller.
Tidligere regeringer såvel som den nuværende tænker kun på deres egne lommer.
Det skønnes, at den over 14 år lange affaldskrise indtil videre har der i Campania regionen været 9 forskellige ekstraordinære affaldskommisærer kun beskåæftiget med affaldsproblemer. Den 10. og nuværende er nu Hr. Guido Bertolaso som fælge af den tidligere italienske politichef Gianni De Gennaro.
Guido Bertolaso var allerede den 8. aftrådte ekstraordinære affaldskommisær i Campanias regionen.

Se artiklen fra dengang 7-11. jan 2008 3. jun 2008

De sidste 3 affaldskommisærer har været beskæftigt ved at fremstille øko-paller, og de giver fortsat tilladelse til at ødelægge jorden med affald.
Det drejer sig om alle former for husholdningsaffald, organisk og uorganisk, giftigt og ikke giftigt. Alt kværnes usorteret, komprimeres og pakkes i plastik til store baller. De dumpes ulovligt og perkolat fra det deponerede affald forurener grundvandet. Det har ikke meget med ordet Øko at gøre.
Selv om Guido Bertolaso har den 27 ott. 2008 lavet et statsdekret som vil straffe indtil 3 af fængsel år hvem losse materialet som fylder for meget er stadig en farce at sige vi har haft ansvarlige ekstraordinære affaldskommisær i Campanien.
Hvorfor?
Fordi her er almindelig kompostjord og kemisk og giftigt affald blevet blandet og nedplæjet på marker i hele Italien gennem meget lang tid (1978-2014), og indtil den 31.december 2013 fortsatte en dumpning og brændning af giftigt affald tæt på mange markerne i Campaniaregionen som bliver nedpløjet sammen med almindelige jord fra de landmænd som ejer eller lejer markerne.

Klik her for at se videoen af reports programmet udsendet fra RAI den 05. nov. 2008 og kikke hvad sker der fra min. 4:00


Bålenes land
Bålenes land fra Google Earth

"Roberto Saviano" skrev i sin bog "Mafiaen i Napoli"

Løssepladserne er det mest konkrete spor som enhver økonomisk cyklus afsætter.
Her ophobes alt det der var engang, de sande spor af det der er blevet forbrugt.
Syditalien er ende station for alle former for giftid affald, de ubrugelige rester, produktionens bærme.
Hvis alt det affald der er undgået myndighedernes kontrol, blev samlet på et sted, ville der – ifølge miljøorganisationen Legambiente – opstå en 14 millioner ton tung affaldsdynge, og hvis man stablede den hele oven på hinanden, ville det blive til et 14.600 meter højt bjerg med et grundareal på tre hektar. Mont Blank måler 4.810 meter, og Mount Everest 8.844. Dette bjerg af affald, som ikke figurerer i de officielle opgørelser, ville altså være det højeste bjerg på jorden. Det er sådan jeg forestiller mig økonomiens og transaktionernes, revisionsberetningernes og dividendens dna-profil, som dette enorme bjerg. Et bjerg af affald der - som om nogen havde lagt en sprængladning under det – er blevet sprædt ud over størstedelen af syditalien, i de fire regioner der har rekord i miljøforseelser: Campania, Sicilien, Calabrien og Puglia.
Det er de samme navne der går igen når talen falder på områder med de største forbrydererorganisationer, med den højeste arbejdsløshed og fleste frivillige der søger ind i hæren og politiet. Altid den samme, evindelige, uforandelige liste.
Område mellem Gariglianos floden og Patrias søen i Caserta-provinsen,bøffelopdrætternes land, har i 30 år taget imod tonsvis af både giftigt og almindeligt affald.
Det område der er hårdest ramt af den ulovlige handel med affald, fordeler sig mellem kommunerne Grazianise, Cancello Arnone, Santa Maria La Fossa, Castelvolturno og Casal di Principe – i alt næsten 300 kvadratkilometer – og omkring Napoli i Giugliano, Qualiano, Villaricca, Nola, Acerra, og Marigliano.
Intet andet område i den vestlige verden er blevet bebyrdet med så meget ulovligt deponeret giftigt og ikke giftigt affald.
Takket være denne ulovlige aktivitet er 328 miliarder kroner i løbet af bare fire år endt i klanernes og deres mellemmænds lommer.
Handlen med affald har i de senere år oplevet en samlet vækst på 29,8 procent hvilket kun tåler sammeligning med kokainmarkedet. Siden slutningen af 1990'erne har camorraklanerne indtaget en førerposition inden for rennovationsbranchen i Europa. Allerede i en rapport til parlamentet som de italienske inderingsministerium lavede i 2002, talte man om et spring fra almindelig renovationsvirksomhed til en erhvervstrust med flere ansatte, der hartil formål at skabe et egentligt monopol på området...

I omegnen af Giugliano har men fundet et nedlagt stenbrud som er fyldt til randen med affald. Ifølge et skøn er der her bortskaffer en mængde affald svarede til cirka 28.000 vognlæs. Ikke småting hvis man forestille sig en ubrudt række lastbiler der, kofanger ved kofanger, når hele vejen fra Caserta til Milano.
Bosserne har ikke haft nogen skrupler ved at begrave deres hjemegne i giftigt affald, forurene jorden omkring deres egne huse og territorie...

Langt det meste giftige affald bevæge sig fra nord - til syditalien. Fra slutningen af 1990'erne har Napoli og Caserta aftaget 18.000 ton af fald fra byen Brescia i Lombardiet, og over en fireårig periode er en million ton affald endt i Santa Maria Capuavetere. Fra Norditalien blev affald fra Milano, Pavia, og Pisa sendt til Campania. Statsadvokaturen i Napoli og i Santa Maria Capuavetere afslørende i 2003, takket være en undersøgelse under ledelse af statsadvokat Donato Ceglie, at der i løbet af kun 40 dage kom 650.000 ton affald fra Lombardiet til Trentola Ducenta ved Caserta.
Napolis og Casertas omegn er affaldets landkort, lakmusprøver af den italienske industriproduktion. En rundtur til lossepladser og stenbrud giver et indblk i hvor affaldet fra flere årtiers produktion i Italien er endt...

I nærheden af Villaricca fandt Carabinieri-korpset en grund hvor papirservietter til rengøring af køers yvere lå i dynger. De stammede fra hundredvis af besætninger i regionerne Veneto, Emilia Romagna og Lombardiet. Køers yvere bliver renset løbende, to, tre, fire gange om dagen. Hver gang landmanden skal sætte milke maskinen til køerne yveret, så der kommer blod og materie ud af det, men køerne blive ikke taget ud af produktionen af den grund. Man skal bare rense yveret hver halve time for at undgå at der kommer blod og materie i mælken, og større partier dermed ødelægges...
I nærheden af Grazzanise havde man samlet alt gadeopfej fra Milano. Gennem flere årtier var alt det skidt som Milanos gadefejere fejede sammen, blevet samlet og sendt hertil. Fra provinsen Milano sendes hver dag 800 ton affald til Tyskland. Den samlede produktion er imidlertid på 1.300 ton. der mangler med andre ord 500 ton i regnskabet. Det vides ikke hvor de bliver af. Men sandsynligvis bliver dette spøgelsesaffald spredt ud over det sydlige Italien.
Jorden forpestes også af printerpatroner, hvilket blev afsløret i 2006 i forbindelse med operation "Moder Jord" som blev koordineret af statsadvokaten i Santa Maria Capuavetere. Omkring byerne Villa Literno, Castelvolturno og San Tammaro blev printepatroner fra kontoret i Toscana og Lombardia løsset af om natten af lastbiler der officielt kørte med kompostjord. Stanken fra dem rev i næsen, og helt galt var det hver gang det var regnvejr. Jorden var fuld af hexavalent krom. Hvis man indånder stoffet, bliver det bundet til de røde blodlegemer og håret og giver en mavesår, åndedrætsbesvær, nyresvigt og lungekræft.
Hver lille jordlod har sin særlige last af affald...

Biskoppen i Nola har ligefrem betegnet Syditalien som det rige og industrialiserende Norditaliens ulovlige losseplads.
Slagger fra fremstillingen af aluminium og miljøfarlig støv fra røgfiltre, primært fra sværindustrien, varmekraftværker og forbrændningsanlæg. Affald fra fremstilling af måling, spildevand indeholdende tungmetaller, asbest, forurenet jord fra giftgrunde, som nu forgifter jorden et nyt sted. Og desuden miljøfarligaffald fra notorisk farlige virksomheder og petrokemiske fabriker såsom Enichem i Priolo, tungmetalholdigt affald fra garverier ved Santa Croce sull'arno, slam fra overvejende offentligt ejede rensningsanlæg i Veneti og Forli.

De ulovlige affaldsdeponering sker på foranledning af store, sommetider også mindre, firmaer der ønsker en meget billig løsning på bortskaffelsen af deres spildprodukter. I anden række kommer firmaer som deponerer miljøfarligt affald og praktiserer såkaldt "omklassificering". De indsamleraffaldet og blander det i mange tilfælde med almindeligt affald, så det ikke længere klassificeres som miljøaffald i henhold til Europæisk Affaldskatalog (EAK).
Kemi spiller en afgørende rolle når en ladning giftigt affald skal forvandles til uskadeligt affald. Mange giver falske og bedrageriske oplysninger om affaldets kemiske sammensætning. I det ulovlige trafik medvirker naturligvis også en række transportfirmaer som fragter affaldet til det relevante depot. Endelig er der aftagerne af affaldet. Det kan være indehavere af lovlige lossepladser eller af et komposteringsanlæg hvor affaldet bliver omdannet til kompostjord, men det kan også være personer, som ejer nedlagte stenbrud eller landbrugsjord der anvendes til ulovlige lossepladser. Der, hvor der findes privatejede grunde, findes der også aftager af affaldet.
Et helt afgørende led i kæden, hvis det hele skal fungere, er offenteligt ansatte som udlader at foretage inspektioner og holde deponeringerne under opsyn, og som betror lossepladser og nedlagte stenbrud til personer der tydeligvis er tilknyttet forbryderorganisationer. Klanerne behøver ikke at blande blod med politikere eller indgå aftaler med hele partitier. Men behøver bare at finde en enkelt embedsmand, en tekniker eller en ansat i lokalforvaltningen som gerne vil supplerer lønnen. Sådan sikrer man at det hele forløber fleksibelt og diskret til alle de involverede parters fordel.
Det sande mellemled udgøres imdlertid af såkalde stakeholdere. Stakeholdere er hjernerne bag den branche der beskæftiger sig med illegal bortskaffelse af farligt affald.
Og netop herfra, fra området omkring Napoli, Salerno og Caserta, undgår de beste stakeholdere i Italien.
Stakeholder er en betegnelse inden for menagement for en person der er involveret i et projekt, og som med sin indsats kan påvirke dets udfald direkte eller indirekte. Inden for den illegale handel med giftigt affald havde stakeholderne efterhånden fået en helt central rolle. I en periode hvor jeg levede en hensygnende tilværelse som arbejdsløs, skete det ofte at nogen sagde til mig:"Du er universitetuddannet, du er dygtig, hvorfor bliver du ikke stakeholder?".

For højuddannede unge i Syditalien som ikke havde en far der var advokat eller notar, var det den sikre vej til et vellønnet og udfordrende arbejde. Med en universitetsuddannelse i ryggen og et pænt udseende, og efter nogle års studier i USA eller Storbritannien hvor de specialiserende sig i miljøpolitik, blev de en slags konsulenter. Jeg har truffet en af dem. En af de første og dygtigste på markedet. Før jeg talte med ham og fik et indblik i hans arbejde, anede jeg ikke at affald var en ren guldgrube. Han hedder Franco, og jeg mødte ham i toget på vej hiem fra Milano. Han var naturligvis uddannet på Bocconi-universitetet (privat eliteuniversitet i Milano, o.a.) og havde siden specialiseret sig i miljøgenopretningspolitik i Tyskland.

En af Stakeholderens vigtigste kvalificationer er at kunne EAK forfra og bagfra og at forstå hvordan man skal gebærde sig i forhold til reglerne. Det giver ham indsigt i hvordan man håndterer giftig affald, hvordan man omgår reglerne, og hvordan man finder smuthuller i lovgivningen som man kan foreslå firmaerne at bruge. Franco stammede fra Villa Literno og ville gerne inddrage mig i sit arbejde...

Stakeholdere i affaldsbranchen opsøger direktører for kemiske fabrikker, garverier og plastproducenter og forelægger dem deres prisliste. Bortskaffelse af affald er forbundet med udgifter som ingen italiensk virksomhedsleder betrager som en nødvendighed...

Der findes i principper to typer af affaldsproducenter.
Den ene type tænker udelukkende på at løse problemet så billig som muligt og spekulerer ikke på om de rennovationsfirmaer firmaet samarbejder med, er troværdige. Det er den type der mener at deres ansvar ophører nå,r tønderne med giftigt affald forlader virksomhedens område.
Den anden type er direkte involveret i de illegale aktiviteter og sørger selv for at bortskaffe sit affald ulovligt.
I begge tilfælde er der dog brug for stakeholderens mæglerrolle til at sørge for transporten, til at udpege den rigtige losseplads og hjælpe virksomheden med at kontakte den rigtige person som kan deklassificereen sending.
En Stakeholders kontor er hans bil. Med en telefon og en bærbar computer er han i stand til at koordinere transporten af flere hundredtusind ton affald. Hans honorar udregnes som en procentdel af den kilopris, firmaet skal betale for at komme af med affaldet. Stakeholderens andel varierer. Hvis en stakeholder med forbindelse med klanerne for eksempel skal bortskaffe nogle opløsningmidler, svinger hans andel fra 10-30 procent af kiloprisen. Fosforpentasulfid koster 7,50 Kroner i kilo. Gadeopfej koster 4 kroner kiloet. Emballage med rester af farlige stoffer 10,50 Kroner kiloet. Forurenet jord op til 17 kroner kiloet. Kiloprisen for materiale fra kirkegården er godt en krone og for bildele som ikke er af metal, knap 14 kroner i kiloet inklusive transport...

Operation 'Houdini' i 2004 afslorede at et enkelt affaldsfirma i regionen Veneto håndterede cirka 200.000 ton affald om året. Markedprisen for lovlig bortskaffelse af giftigt affald går fra 1,50-4,50 kroner. Klanerne kan lavere den samme ydelse for 70-75 øre kiloet. Takket være stakeholderne kunne 800 ton jord forurenet med kulbrinte fra et kemisk værk i 2004 bortskaffes for 1,90 kroner i kiloet med trasport. En besparelse på 80 procent i forhold til markedsprisen...

Når Franco gik på gade, så han ikke på huserne og landskabet; han overvejede hvor han kunne klemme noget ind. Han opfattede nærmest hele tilværelsen som et stort gulvtæppe og ledte blandt affaldbjergene mellem maekene efter en flig der kunne løftes, så der kunne fejes mest muligt ind under tæppet...

Stakeholdere i Campania var der beste, de havde udkonkurreret deres kollegaer i både Calabria, Puglia og Rom fordi de, takket være klanerne, havde forvandlet regionens lossepladser til et enormt discountmarked for affald uden at tanke for fremtiden.
I de sidste 30 år er det lykkedes dem at deponere alt muligt, aftage hvad som helst med et eneste mål for øje: at sænke priserne og øge mængden af affald.
"Kong Midas"-undersøgelsen i 2003 viste at alle led i kæden fik del i overskuddet. Undersøgelsens navn kom sig af en telefonaflytning af et medlem af affaldsmafiaen:" Bare vi rører affaldet, bliver det til guld."

Når jeg korte i bil med Franco, horte jeg ham tale i telefon.
Han gav hurtige råd om hvor og hvordan folk skulle skaffe sig af med giftigt affald.
Han talte om kobber, arsenik, kvik sølv, kadmium, bly, krom, nikkel, kobolt, molybdæn.
Han talte snart om garveri-og snart om hospitalsaffald, om gadeopfej og bildæk.
Han forklarede hvad kunderne skulle gøre af det, og kunne lange lister udenad over personer og steder de skulle henvende sig til.
Jeg tænkte på det giftige affald som var blandet op med kompostjord, jeg tænkte på tonderne med ekstremt giftigt affald der var begravet uden for byen.


Operation 'Cassiopea' i 2003 viste at der hver uge korte 40 lastbiler fulde af affald fra Nord- til Syditalien, og ifølge myndighedernes rensningsanlæg og spredte man kadmium, zink, malingrester, slam fra rensningsanlæg, plastik, arsenik, affald fra stålindustrien, bly.
Den nord-sydgående akse var den illegale trafiks foretrukne. Mange virksomheder i Veneto og Lombardiet havde, via stakeholderne, deponeret deres affald i provinserne Napoli og Caserta som de havde forvandlet til en kæmpemæssig losseplads.
Det skønnes at der i de senere år er sket ulovlige deponering af cirka tre millioner ton affald af enhver art, heraf en million alene i provinsen Caserta.
I klanerne "lokalplan" er provinsen Caserta blevet udvalgt til nedgravning af affald.

En vigtig rolle i de ulovlige handler med affald spiller Toscana, Italian mest miljøvenlige region.
Her samles flere af trødene i handlen, fra produktion til mæglervirksomhed .
Det hele er beskrevet i mindst tre undersøgelser: 'Kong Midas', operation'FLUE' og Operation 'Økologisk landbrug' fra 2004.

Fra Toscana stammer ikke alene betydelige mængder af det ulovligt håndterede affald. Regionen har udviklet sig til en egentlig operativ base som er afgørende betydning for en lang række personer der er indblandet i de illegale aktiviteter, fra stakeholdere og korrupte miljøteknikere til ejere af komposteringsanlæg hvis medvirken gør det muligt at blande giftig affald med jord.
Men den illegale affaldshåndtering breder sig til nye områder.
Af flere undersøgelser fremgår det at regionen som Umbrien og Molise, der hidtil havde været forskånet for den slag, er involveret.
Her afslørede Operation 'FLUE, som Ststsadvokaturen i Larino gennemførte i 2004, at der foregår ulovlig deponering af affald fra stål-og sværindustrien.
Klanerne havde haft held til at kværne 320 ton asfalt med et meget indhold af tjære og finde et komposteringsanlæg der var villigt til at blande det med jord, og derpå blev det hele deponeret i Umbrien.
Den illegale renovation omfatter forvandlingsnumre som sikrer store fortjenester i alle led. Det var ikke nok at skjule det giftige affald. Det kunne forvandles til gødning, så man tjente penge på at sælge gift. Fire ektar land ved Molises kyst blev dyrket med gødning, der indholdt garveriaffald. Man fandt ni ton hvede med et meget højt indhold af krom. Klanerne havde valgt Molises kyst, i område mellem Termoli og Campomarino, til at bortskaffe særlig farligt affald fra en række norditalienske virksomheder. Men regionen Veneto er, ifølge en række undersøgelser som Statsadvokaturen i Santa Maria Capuavetere har coordineret i de senere år, et sandt mekka for ulovlig deponering. Regionen har i årevis givet beskæftigelse til den illegale handel i Italien. Støberierne i Norditalien skaffer sig uden videre af med deres slagger ved at blande dem med kompostjord som bruges til jordforbedring af store landbrugsareal...

Mens klanerne fandt plads til deres affald alle vegne, kunne forvaltningen i regionen Campania - ti år efter at den var blevet sat under amministration på grund af camorraens infiltration - ikke komme af med regionens eget affald. Campania var endemål for affald fra hele Italien mens det lokale affald i nød situationer måtte sendes til Tyskland til en pris der var 50 gange højere end den camorraen forlangte af sine kunder. Ifølge myndighedernes oplysninger er 15 af 18 rennovationsfirmaer alene i og omkring Napoli direkte knyttet til camorraens klaner.

Hele områder er fuld af affald, og det er tilsyneladende umuligt at finde en løsning på problemerne. I årevis er affaldet opdynget i ØKO-PALLER - store terninger hvor affald er blevet kvørnet, komprimeret og pakket ind i hvidt plastik.
Alene en bortskaffelse af det ophobede affald ville tage 56 år.
Den eneste farbare vej er, som nogle har foreslået, at bygge et forbrændningsanlæg. Da et lignede foreslag blev stillet i byen Acerra nordøst for Napoli, fremkaldte det så voldsomme protester at alle planer om forbrændingsanlæg i området blev skrinlagt. Klanerne har en ambivalent holdning til forbrændningsanlæg. På den ene side er de mødstandere af dem fordi de gerne vil blive ved med at tjene på deres lossepladser og ulovlige afbrændnings af affald, og den prekære situation giver dem endda anledning til at spækulere i de grunde hvor det komprimerede affald deponeres, grunde som myndighederne lejer af cammorraen. Men i tilfælde af at forbrændingsanlæget alligevel skulle blive til noget, er de klar til at sikre sig underentrepriser på anlæggets opførelse og senere drift. Et forhold som myndighederne endu ikke har beskæftiget sig med i sine undersøgelse, er for langst begyndt at optage befolkningen. Bogerne er urolige og opskræmte. De frygter at kommede forbrændningsanlæg dag og nat skal komme til at brænde affald fra hele Italien og slå fulstændig til klanerne rådighed. Det vil sætte enhver sikkered for en miljømæssigt forsvalig drift af værket over styr fordi klanerne ville tvinge anlægget til at brænde deres gift. Flere tusind mennesker har været i alarmberedskab hver gang myndighederne har besluttet at genåbne en losseplads.
Folk frygter at der fra hele landet skal komme giftigt affald camoufleret som almindeligt affald, og derfor kæmper de hårdnakket mod planerne. Der vil simpelthen ikke resikere at deres by bliver forvandlet til et ukontrolleret depot for endu mere giftigt affald...

Synet af en losseplads, af en kløft eller et stenbrud, opfattes mere og mere som et synligt og konkret tegn på livsfare af de mennesker der bor omkring dem. Når en losseplads er ved at være fyldt op, blev der sat ild til affaldet. Et bestemt område uden for Napoli har simpelthen fået tilnavnet 'Bålenens land'. Det ligger i trekanten mellem byerne Giugliano, Villaricca og Qualiano. Området rummer 39 lossepladser, heraf 27 med giftigt affald. Antallet af mindre losssepladser i områder stiger med 30 procent om året. Teknikken er altid det samme, og afbrændingerne foregår kontinuerligt. Sigøjnerdrengerne har ligefrem specialiseret sig i afbrændingerne. Klanerne betaler dem 350 Kroner for hver dynge de brænder af. Teknikken er het enkel. De dækker affaldsdyngen med bland fra gamle videokassetter, som ogsæ fungerer som lunte, hælder sprit eller benzin på bunken og går væck fra den. Så sætter de ild til videobånderne, og få sekunder sfter er affaldet omspændt af flammer som om nogen havde smidt en napalmbombe på stedet. Til sidst smider de støberiaffald, limrester og dunke med brugt motorolie på bålet. Bålet og den kulsorte røg fra det forurener hver eneste kvadratcentimeter af omgivelse med dioxin. Landbruget i dette område, som eksporterede frugt og grøntsager til blandt andet Skandinavien, er i frit fald. Frugten er plettet og skurvet, og jorden bliver ufrugtbar. Men selv bøndernes vrede og den nødssituation de befinder sig i, kan udnyttes. De fortvivlede jordejere sælger nemlig, deres grunde, og så klanerne opkøbe ny jord, nye potentielle lossepladser, til yderst favorable priser. Samtidig dør folk som fluer af kræft. Det er langsomt og stille folkedrab som vanskeligt lader sig registrere fordi de mennesker der forsøger at forlænge deres liv, i stort tal lader sig indlægge på sygehuse i Norditalien. Den italienske sundhedsstyrelse har opgivet at dødeligheden på grund af kræft i de byer i Campania som modtaget giftigt affald i større mængder, på få år er steget med 21 procent. Bronkier der begynder at rådne op, begyndede rødme i halsen og derpå ved scanningen på sygehuset de sorte pletter der afsløser svulsterne. Hvis man spørger hvor i Campania sygeligheden er størst, får man et godt indtryk af hvor det giftige affald ender...

Afsnitter findes i bogen ”Mafiaen i Napoli” af Roberto Saviano, anden del bålenens land sider 291-306 skrevet i april 2006.

Det er en god idé at købe denne bog her


Opdateret den 10. april 2015